HVIS NOGET IKKE VIRKER... SÅ GØR NOGET ANDET!!


Et af mine yndlingsudtryk i denne verden. Vi mennesker er udviklet med en automatpilot, der får os til at handle efter vaner og mønstre. Men de er ikke altid gavnlige for os. For mange af dem er udviklet som overlevelsesmekanismer under vilkår, der ikke altid er de bedste. De har været gaver til os i en tid, hvor vi havde brug for dem.


Men det er muligt at gøre noget andet!


Ved at træne din bevidsthed og lære dine mønstre at kende, kan du vælge en ny vej i livet. Noget der virker.





Få bugt med din stress!!


Der er forskellige ting du kan gøre for at få styr på dit nervesystem efter en længerevarende omgang stress. Det vigtigste er, at du finder en måde, som også passer ind i din hverdag. Vi har alle gode intentioner. Men hvis ikke de er kompatible med virkeligheden... Hvad så? Dog ikke sagt, at du kan fortsætte som har gjort indtil nu. Der er en årsag til, at du har fået stress. Og noget må ændres for at du kan komme godt videre.



Brug naturen


Naturen kan noget helt specielt, når det kommer til vores nervesystem. Når vi befinder os i naturen påvirkes det parasympatiske nervesystem, og indholdet af stresshormoner i kroppen sænkes helt automatisk.


Der er mange måder at bruge naturen på. Om det så er til lands eller vands. Men det behøver ikke at være så kompliceret. Pointen er at komme derud til at starte med. Gå en tur. Sæt dig et stille sted. Bare vær i kontakt med naturen. 


Måske har du allerede et sted, hvor du kan mærke at du falder til ro så snart du er der. Brug det et par gange om ugen eller så tit du nu har mulighed for det.

Gåture...


"Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den."

-Kierkegaard


Selvom Kierkegaard skrev sine berømte ord tilbage i 1800-tallet, så holder de stadig stik. Gåturen er det utimative værktøj til at få ro på tankerne og komme ned i kroppen. Kombiner den eventuelt med en mindful tilgang, og mærk dine fødder imens du går. Hør lydene omkring dig. Mærk vinden mod huden. Og opfang samtlige dufte du kan omkring dig. Gåturen er den oplagte mulighed for at lægge hovedet et øjeblik. 

Vælg noget fra...


Der er en årsag til at du er kommet dertil hvor du er. Overvej om du har taget for meget på dig. Vi mennesker har en umåddelig trang til at okse derudaf. Og jo mere stressede vi bliver, jo mere vil vores nervesystem have en tendens til at ville kæmpe. Altså kæmper vi videre samtidig med at vi har lagt hovedet et eller andet sted på vejen.

Lær at sige nej

 


For at vælge noget fra, er det vigtigt at lære at sige nej til noget. Kender du det med at sige ja til ting, som du egentlig hverken har tid eller lyst til? Måske ville det være gavnligt at lytte til din indre stemme i ny og næ og mærke efter hvad du selv har brug for. 

 

Det er ok at sige nej!


Træk vejret...


Husker du at trække vejret? Sådan helt at trække vejret?


De fleste af os trækker vejret forholdsvis overfladigt. Det vil sige, at luften ikke kommer helt ned i bunden af lungerne. Når man er stresset vil nervesystemet ofte forsøge at begrænse den dybe vejrtrækning gennem muskelspændinger. Det er en del af den overlevelsesmekanisme, som er bedre kendt som "spil død"-refleksen. 



Meditation

 

Meditation og mindfulness er en fantastisk måde at komme ned i gear og få ro på nervesystemet. Og undersøgelser har faktisk vist, at det er muligt at nedsætte hjernebølgefrekvensen ved at meditere jævnligt. 


Men for mange er det en uoverskuelig størrelse, det her med at meditere. Hvordan kommer man i gang og hvordan bliver man så ved?

Yoga...


Gennem yoga kan du lære at mærke din krop og slappe helt af. Yogaen afstresser både fysisk og mentalt, giver ro til hele nervesystemet og du kommer bedre i kontakt med dit indre liv og kommer ud af hovedet. Når du er stresset, kan det være svært at mærke dig selv. Yoga gør at du kommer fra hovedet og ned i kroppen – og på den måde kan lære, at mærke efter i dig selv

.

Når du er stresset, spænder du nemmere op i kroppen. Blide yogaøvelser hjælpe dig med at løsne op for spændingerne og give dig selv lov til at slappe af. Samtidigt forbedrer det din vejrtrækning, hvilket giver en positiv effekt på stress. Ved vejrtrækningsøvelser forbundet med yoga er det muligt at påvirke vagusnerven, som så aktiverer det parasympatiske nervesystem. Altså sendes der besked om at der ingen fare er, og der skabes ro i kroppen.

Søvn & kost...


God søvn og sund kost er essentielt for at komme ud af en stressperiode og få balance ind i livet og kroppen igen. Mange af os glemmer at nære kroppen fysisk, men det er grundstenen til at din krop og dit sind kan fungere optimalt. Sæt fokus på dine kostvaner og sørg for at få hvile. Både hvile i løbet af dagen, men også den dybe søvn om natten. Kroppen kan kun retsituere, når den får lov til at komme helt ned i den dybe søvn. Og hvis du ikke giver dig selv lov til det, vil det have en stor påvirkning på dit stressniveau. Dårlig søvn kan blive en ond cirkel. Gennem tilførsel af sund kost og gode næringsstoffer kan du hjælpe din krop til at kunne finde ro til at sove ordentligt.